Dagpenge Guide 2024
Dagpenge er en vigtig økonomisk sikkerhed for mange mennesker i Danmark. Det er en offentlig ydelse, der henvender sig til de arbejdsløse med det formål at give en økonomisk sikkerhed under jobsøgningen. For at få adgang til dagpengene er der visse krav og regler, man skal opfylde, og det kan til tider virke kompliceret og uoverskueligt.
I denne guide til dagpenge vil vi gennemgå de vigtigste aspekter af dagpengesystemet og give dig de nødvendige oplysninger og værktøjer til at navigere i det danske dagpengesystem. Vi vil kigge på regler, satser og meget mere for at hjælpe dig med at få en bedre forståelse af dagpengeområdet og få mest muligt ud af din situation som ledig.
Hvad er dagpenge?
Dagpenge er en økonomisk ydelse, som udbetales af det offentlige til personer, der står uden arbejde. Formålet er at sikre økonomisk støtte til personer, der mister deres job og søger nye muligheder. I de følgende afsnit vil vi se nærmere på dagpengesystemets formål, samt dagpengeperiode og -satser.
Dagpengesystemets formål
Dagpengesystemet fungerer som en slags sikkerhedsnet for arbejdsløse borgere, hvilket hjælper dem med at opretholde en vis økonomisk stabilitet, mens de søger efter nye jobmuligheder. Dagpengene er typisk udbetalt af en a-kasse og skal anses som en midlertidig løsning, indtil en arbejdsløs person finder et nyt job. Dette system er med til at afbøde konsekvenserne af arbejdsløshed og gøre det lettere for den enkelte at skifte job uden at bekymre sig om økonomiske konsekvenser.
Dagpengeperiode og -satser
Dagpengeperiode og -satser varierer i Danmark. Generelt har man ret til at modtage dagpenge i 2 år inden for en periode på 3 år. Dagpengesatsen beregnes ud fra den tidligere indkomst. For eksempel, hvis du tidligere havde en høj indkomst, vil dagpengesatsen være højere end for personer med en lavere indkomst.
Perioden med dagpenge kan forlænges, hvis personen arbejder undervejs. For nyligt dimittender eller værnepligtige er retten til dagpenge begrænset til 1 år inden for en periode på 2 år.
Det er vigtigt at være opmærksom på de gældende regler og satser for dagpenge, så man har en bedre forståelse af, hvad man kan forvente i en situation med arbejdsløshed.
Betingelser for at modtage dagpenge
Medlemskab af en A-kasse
For at modtage dagpenge skal du først og fremmest være medlem af en A-kasse. (Eksempler på A-kasser: Ase, Krifa, CA, Lederne, Det Faglige Hus). Du skal have været medlem i mindst et år for at opnå ret til dagpenge. A-kasser er typisk fagligt afgrænsede, men der findes også tværfaglige A-kasser, som er åbne for medlemmer fra forskellige faggrupper.
Arbejdstimerkrav
Udover medlemskab af en A-kasse skal du også opfylde et arbejdstimerkrav for at få ret til dagpenge. Dette indebærer enten at opfylde et indkomstkrav eller et beskæftigelseskrav, hvor du skal have arbejdet et minimum antal timer inden for en bestemt periode. For mere detaljerede krav, kan du besøge borger.dk.
Tilmelding som jobsøger
Endvidere er det vigtigt, at du tilmelder dig som jobsøger og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette betyder, at du aktivt skal søge fuldtidsjob og have søgbare CV-oplysninger, der er godkendt af din A-kasse eller jobcenteret. Derudover har du pligt til at deltage i møder med både A-kassen og jobcenteret for at bibeholde retten til dagpenge.
For at sikre en smidigere overgang fra arbejdsløshed til beskæftigelse, er der nogle tilbud og krav, som arbejdsløse skal følge under modtagelse af dagpenge. Disse inkluderer deltagelse i aktiveringsforløb, samt opfyldelse af fastlagte forløb i samarbejde med A-kassen og jobcenteret, som er beskrevet i Min Plan.
Ansøgningsprocessen
Sådan ansøger du
For at ansøge om dagpenge skal du følge nogle grundlæggende trin. Først og fremmest er det vigtigt at kontakte din a-kasse hurtigst muligt efter du er blevet arbejdsløs. Dette sikrer en glidende overgang til dagpengeperioden og reducerer risikoen for at miste værdifuld tid og mulige ydelser. Når du har kontaktet din a-kasse, vil du normalt blive bedt om at udfylde en ansøgningsformular, enten online eller i papirform.
Her er nogle punkter, du skal huske på, når du udfylder ansøgningen:
- Personlige oplysninger: Indtast dine korrekte navne-, adresse- og kontaktoplysninger.
- Erhvervserfaring: Angiv detaljer om dine tidligere ansættelser og erfaringer.
- Uddannelsesbaggrund: Oplys om din uddannelsesmæssige historie og eventuelle relevante kvalifikationer.
- Arbejdsmarkedsstatus: Oplys om din nuværende ledighedssituation og eventuelle arbejdsforpligtelser eller deltagelse i aktiveringsforløb.
Vedlagte dokumenter og information
For at behandle din ansøgning om dagpenge kræves der også, at du indsender dokumentation og oplysninger sammen med ansøgningen. Dette kan variere afhængigt af den enkelte a-kasse, men generelt skal du fremlægge følgende dokumenter og oplysninger:
- Beskæftigelsescertifikat: En erklæring fra din tidligere arbejdsgiver, der bekræfter din ansættelsesperiode og grundene til, at du ikke længere er ansat.
- Skatteoplysninger: Dokumenter, der beviser din skatte- og indkomststatus.
- Undersøgelser: Bevis for, at du søger arbejde aktivt, f.eks. jobansøgninger eller møder med arbejdsgivere.
- A-kasse-medlemskab: Bevis for dit medlemskab af en a-kasse, såsom et medlemskort eller bekræftelsesbrev.
Når du har indsendt ansøgningen og den nødvendige dokumentation, vil din a-kasse evaluere dine oplysninger og træffe en afgørelse om din berettigelse til dagpenge. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle frister og kommunikere aktivt med din a-kasse for at sikre, at processen går så problemfrit som muligt.
Udbetaling af dagpenge
Dagpenge udbetales for at yde økonomisk hjælp til ledige personer i Danmark. For at modtage dagpenge skal du være medlem af en A-kasse. Udbetalingen af dagpenge sker på baggrund af et dagpengekort (månedsoplysninger), som medlemmet udfylder og indsender til a-kassen senest en uge før en måned udgang. Dagpenge udbetales bagud for én måned og udbetales til din Nemkonto på den sidste bankdag i måneden.
Beregningsgrundlag
Når du skal beregne dagpenge efter at have været lønmodtager, er der nogle vigtige ting, du skal have styr på. Dagpengene beregnes på baggrund af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Hvis du tidligere har arbejdet mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret, hvilket giver dig ret til en højere dagpengesats. Har du derimod arbejdet 30 timer eller mindre, kan du vælge mellem fuldtids- eller deltidsforsikring, hvor deltidsforsikringen tilbyder en lavere sats tilpasset færre arbejdstimer.
Det er vigtigt at forstå, hvordan dagpengesatsen beregnes, især når det kommer til maksimumbeløbet, du kan modtage. Din dagpengesats beregnes ud fra din gennemsnitlige lønindkomst fra de 12 bedst betalte måneder inden for de sidste 24 måneder før du blev ledig. Her er det maksimale beløb, du kan modtage i dagpenge 90% af din tidligere løn. Det kan lyde som om, du kan modtage op til 90% af denne løn som dagpenge, men det er vigtigt at notere, at der er et loft over, hvor meget du kan få udbetalt.
Selvom 90% af din tidligere løn måske lyder som et generøst tilbud, er der sat en øvre grænse for dagpengebeløbet, som ikke må overskrides, uanset hvor høj din tidligere løn har været. Denne maksimale dagpengesats er fastsat af staten for at holde systemet bæredygtigt. I nedenstående skema vil du kunne se de maksimale dagpengesatser 2024, hvilket giver dig et klart overblik over, hvad du højst kan forvente at modtage.
Hvilken gruppe?
Fuldtidsforsikrede
Fuldtidsforsikrede (med beskæftigelsestillæg)
Fuldtidsforsikrede dimittender over 30 år
Fuldtidsforsikrede dimittender under 30 år
Fuldtidsforsikrede dimittender (forsørgere)
Deltidsforsikrede
Deltidsforsikrede (med beskæftigelsestillæg)
Deltidsforsikrede dimittender under 30 år
Deltidsforsikrede dimittender over 30 år
Deltidsforsikrede dimittender (forsørgere)
Maksimal sats pr. måned før skat
20.359 kr.
24.199 kr.
14.557 kr.
14.557 kr.
16.694 kr.
13.573 kr.
16.133 kr.
9705 kr.
9705 kr.
1130 kr.
Maksimal sats pr. år før skat
244.308 kr.
255.825 kr.
157.476 kr.
133.770 kr.
200.328 kr.
162.876 kr.
170.556 kr.
89.181 kr.
104.985 kr.
133.560 kr.
Opdateret 02/05/2024
Udbetalingsperioder
Dagpengeudbetalingsperioder er afhængige af din anciennitet og status som ledig. Her er nogle vigtige punkter om udbetalingsperioder:
- En maksimal dagpengeperiode er 2 år (104 uger) for personer, der opfylder betingelserne for dagpenge.
- Der er mulighed for forlængelse af dagpengeperioden, hvis du opfylder visse kriterier, som f.eks. at du deltager i aktiveringsordninger.
- Hvis du finder arbejde under din dagpengeperiode, kan denne periode blive forlænget, så længe du fortsat opfylder betingelserne.
- Dagpengeperioden kan også blive afbrudt eller reduceret, hvis du f.eks. ikke overholder reglerne for rådighed eller deltager i aktiviteter, der ikke er godkendt af din A-kasse.
Udbetaling af dagpenge er en vigtig del af det danske velfærdssystem, og det er væsentligt at kende reglerne omkring beregningsgrundlag og udbetalingsperioder for at sikre, at du modtager den hjælp, du har brug for, mens du søger arbejde.
Genoptjening af dagpengeret
Beskæftigelse krav
For at genoptjene retten til dagpenge er det nødvendigt at opfylde visse krav i forhold til ny beskæftigelse. I henhold til de danske regler, skal du have arbejdet mindst 1.924 løntimer indenfor en 3-årig periode for at optjene en ny dagpengeperiode på op til 2 år. Disse timer skal opnås gennem ansættelse hos en eller flere arbejdsgivere.
Når du opfylder kravet om løntimer, vil du igen være berettiget til 2 års dagpenge indenfor en 3-årig periode. Det er vigtigt at bemærke, at denne periode er inklusive den tid, du allerede har modtaget dagpenge.
Indkomst krav
Har du ikke haft timer i løbet af din ledighedsperiode, eller har du brugt timerne til forlængelse, kræver det følgende indkomst (2024) for at udløse en ny dagpengeret:
- Som fuldtidsforsikret kræver det 263.232 kroner (max 21.936 kr. pr. måned) fra ustøttet arbejde inden for de seneste tre år
- Som deltidsforsikret kræver det 175.488 kroner (max 14.624 kr. pr. måned) fra ustøttet arbejde inden for de seneste tre år
Har du aldrig modtaget dagpenge før, er det som udgangspunkt indkomstkravet, du skal leve op til for at få ret til din første dagpengeperiode.
Supplerende dagpenge
Deltidsarbejde og dagpenge
Supplerende dagpenge er en mulighed for dig, der arbejder på deltid, men gerne vil have hjælp til at dække forskellen mellem dine arbejdstimer og de 37 timer, der betragtes som fuldtidsarbejde. Hvis du arbejder mindre end 37 timer om ugen og opfylder de gældende betingelser, kan du få udbetalt supplerende dagpenge.
Der er forskellige krav du skal opfylde for at være berettiget til supplerende dagpenge:
- Du skal være tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende.
- Du skal dokumentere din nedsatte arbejdstid.
Supplerende dagpenge kan udbetales i op til 30 uger, og dækker forskellen mellem antallet af timer, du arbejder, og det antal timer, du normalt får dagpenge for.
Midlertidigt arbejde
Supplerende dagpenge kan også være en mulighed for dig, hvis du har et midlertidigt arbejde, f.eks. gennem et vikarbureau. Det gælder, uanset om du har en fast tilknytning til en arbejdsgiver eller er ansat uden faste timer.
For at blive berettiget til supplerende dagpenge under midlertidigt arbejde, skal de samme krav som ved deltidsarbejde opfyldes, herunder tilmelding til jobcentret og dokumentation for nedsat arbejdstid.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse betingelser gælder for modtagelse af supplerende dagpenge. For eksempel vil der være en begrænsning på antallet af uger, du kan modtage supplerende dagpenge, og du kan blive pålagt at søge andet arbejde for at opfylde betingelserne for at modtage ydelsen.
Dagpenge og jobsøgning
Når du først registreres som ledig, vil din a-kasse indkalde dig til en samtale, typisk inden for de første to uger. Her skal du sammen med en vejleder udforme en handlingsplan, der skitserer din vej tilbage til arbejdsmarkedet. Denne plan indeholder specifikke krav til din jobsøgning, som er afgørende for at bevare din ret til dagpenge.
Registrering af jobsøgningsaktiviteter
Du skal løbende registrere dine jobsøgningsaktiviteter. Dette kan foregå direkte hos din a-kasse eller via Jobnet.dk, hvor du anvender din joblog til at dokumentere dine ansøgninger og andre jobsøgningsaktiviteter. Antallet af ansøgninger, du skal indsende, varierer baseret på din aftale med a-kassen.
Krav til antal af jobansøgninger
Det forventes typisk, at du som minimum søger mellem 1 og 2 jobs hver uge. Detaljerne omkring denne forpligtelse fastlægges under din første samtale med a-kassen og kan justeres alt efter dine specifikke omstændigheder og arbejdsmarkedets tilstand.
Afvisning af jobtilbud
Det er muligt at afvise jobtilbud, men dette kan have konsekvenser. Hvis a-kassen bedømmer din afvisning som grundløs, kan det føre til en karantæneperiode på tre uger, hvor du ikke vil modtage dagpenge.
Selvom du ikke kan tvinges til at tage et specifikt job, kan din adgang til dagpenge blive inddraget, hvis du ikke opfylder kravene til aktiv jobsøgning eller deltagelse i aktiveringsforanstaltninger som virksomhedspraktik. Dette kan opleves som en form for tvang, da det påvirker din økonomiske situation.
Procedure ved jobopstart
Når du får et job, skal du hurtigst muligt informere din a-kasse og afmelde dig hos jobcentret for at undgå at modtage for meget i dagpenge. Dette skal gøres senest ved udgangen af den måned, hvor du starter i arbejde.
Klage og anke
Sådan klager du
Hvis du er utilfreds med en afgørelse angående dagpenge, har du mulighed for at klage over afgørelsen. Du skal indsende din klage skriftligt til din a-kasse. Det er vigtigt, at du klager inden for fristen, som typisk er fire uger fra den dag, du modtog afgørelsen. I din klage skal du inkludere:
- Navn og kontaktoplysninger
- A-kassens afgørelse, du klager over
- En beskrivelse af, hvorfor du ikke er enig i afgørelsen
A-kassen vil derefter sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering senest fire uger efter modtagelse af din klage.
Ankeinstanser
Hvis du heller ikke er tilfreds med Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, har du mulighed for at anke afgørelsen til en højere instans. Ankeinstanserne er:
Beskæftigelsesankenævnet: Dette er næste instans efter CKA. Hvis du ønsker at anke CKA’s afgørelse, skal du sende en skriftlig anke til Beskæftigelsesankenævnet inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen fra CKA.
Ankestyrelsen: Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet, kan du anke til Ankestyrelsen. Det skal dog bemærkes, at Ankestyrelsen kun behandler sager vedrørende principielle eller generelle forhold og ikke enkeltsager.
Ved at følge denne proces og overholde tidsfrister og krav, sikrer du, at din klage og eventuelle efterfølgende anke behandles korrekt og retfærdigt.